Vigtigt at vide
Her kan du finde svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Så måske findes svaret på dit spørgsmål også her – hvis ikke, så kontakt os endelig.
1. Kan hjertestarterne bruges til børn?
Ja, vores hjertestarter kan anvendes til børn. Der er en knap på hjertestarteren, hvor man let kan ændre fra voksen til børnetilstand.
2. Kan jeg købe overvågning til mit eksisterende hjertestarterskab?
Nej, vi sælger kun overvågning til vores Guld eller Platin hjerteskab eller hjertepakke, da overvågningsmodulet er en integreret del af hjerteskabet. Men din eksisterende hjertestarter kan givetvis kobles sammen med et af vores hjerteskabe med overvågning – se nedenfor.
3. Hvordan ved jeg, om min eksisterende hjertestarter er kompatibel med et HeartmAED overvågningsskab?
Ring eller skriv til os, så vender vi hurtigt tilbage til dig. Som udgangspunkt skal din hjertestarter have et display og lysalarmer, for at hjerteskabet kan overvåge den, men dette kan afvige.
4. Er montering af hjerteskabet med i prisen?
Ja, vi kommer altid ud og monterer, uanset om det er et hjerteskab eller en hjertepakke, du har købt. Vi vil gerne sikre, at alt fungerer, så du kan føle dig helt tryg.
5. Hvem ejer hjerteskab og –starter efter endt aftaleperiode?
Du lejer hjertepakken eller hjerteskabet af os, og der er en bindingsperiode på 60 mdr. Herefter kan du opsige aftalen, og vi kommer og henter hjertepakken eller hjerteskabet. Hvis du ønsker en anden type betalingsaftale, så er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
6. Hvordan finder jeg en hjertestarter i nærheden?
Alle registrerede hjertestartere kan du finde på hjertestarter.dk
Her kan du også se om hjertestarteren er tilgængelig hele tiden, i en særlig åbningstid eller om hjertestarten er bag lås og slå. Vi opfordrer til, at du med det samme registrerer din hjertestarter, så alle kan få gavn af den i nødstilfælde.
7. Hvordan registrerer jeg min hjertestarter?
Det er vigtigt, at du registrerer din hjertestarter, så den er synlig for alle borgere og de sundhedsfaglige medarbejdere på 1-1-2, der skal guide til den, så flere kan overleve et hjertestop.
8. Hvor kan hjerteskabet hænge?
HeartmAEDs skabe produceres i en indendørs og udendørs version. Den udendørs version er lavet i robust rustfrit stål og kan hænge i alle typer af miljøer.
Husk at det er en god ide at ophænge skilte, som viser hen til din hjertestarter.
9. Jeg har allerede en serviceaftale på min hjertestarter, hvorfor er det ikke godt nok?
De fleste udbydere af hjertestartere tilbyder i dag et årligt servicetjek af hjertestarteren. Men en fejl eller beskadigelse kan opstå når som helst. Med et intelligent guld eller platin hjerteskab fra HeartmAED overvåges din hjertestarter døgnet rundt og tjekkes ikke kun én gang årligt. Så er du sikker på, at den fungerer hver gang.
10. Min hjertestarter har indbygget selvtest, så hvorfor har jeg brug for overvågning?
Selvtest betyder, at hjertestarteren selv tjekker, om den virker, og det kræver, at der så er nogle, som reagerer på dette. Ofte skænker mange ikke hjertestarteren en tanke efter den er blevet hængt op. Med overvågning så kontakter vi dig, hvis der opstår en alarm, og vi sikrer os, at vi får fat i den, som ejer hjertestarteren. Vi kommer selvfølgelig ud, hvis du har brug for hjælp til at løse alarmen.
Overvågning indebærer:
- Om skabet har været åbnet
- Om temperaturen i skabet er korrekt, så det ikke nedsætter batterilevetiden på hjertestarteren (temperaturalarm)
- Om hjertestarteren fjernes fra skabet
- Om forbindelsen til skabet fungerer
- Om der opstår strømsvigt.
Med et overvågningsabonnement kan du altid ringe til os på vores 24/7 hotline, hvis du har spørgsmål.
11. Kan jeg købe en hjertestarter eller et hjerteskab uden overvågning?
Ja, du kan her læse mere om HeartmAEDs udvalgte hjertestarter. Det er også muligt at købe vores hjerteskab sølv enten i indendørs eller udendørs version. Det er dog vores bedste anbefaling, at du vælger en løsning, som er tilgængelig for alle og som du ved altid virker.
12. Jeg har indsamlet penge til en hjertestarter – kan jeg betale på en anden måde?
Ja, du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om mulighederne. Vi ønsker at støtte foreninger, samfund, mv. som ønsker at have en hjertestarter og dermed redde liv, så vi finder helt sikkert en løsning.
13. Hvad gør HeartmAED speciel sammenlignet med alle de andre mange udbydere af hjerteskabe og hjertestartere?
HeartmAED har patent på hjerteskabet, som digitalt kan overvåge hjertestarteren 24/7/365, så vi sikrer, at hjertestarteren virker, når der er brug for den.
Desværre ser vi alt for mange eksempler på, at hjertestartere hænges op i god tro om, at serviceaftalen sikrer vedligeholdelse, men fejl kommer ikke kun, når servicemanden er ude. De kan forekomme når som helst og bliver ikke altid opdaget.
Se med her, når Claus fortæller om sin oplevelse med en hjertestarter som ikke virkede.
14. Hvorfor er jeres løsninger et bæredygtigt valg?
HeartmAED er et bæredygtigt valg, fordi skabet er lavet i robust design og har en levetid på minimum 20 år. Hjerteskabet koblet med kontrolcentralen gør, at vi digitalt kan overvåge om hjertestarteren virker, så den kan være til gavn for alle, som er i nærheden.
Det er samfundssind at have en udendørs hjertestarter hængende, så alle i nærmiljøet kan få glæde af den.
Uanset om du ønsker en overvåget hjertestarter derhjemme, i din boligforening, i din idrætsforening, i din virksomhed eller lignende kan du være med til at sikre at HVERT LIV TÆLLER!